Procedurer for servernedlukning

22-03-2018
Da hovedstrømkablet til den nye Rapida 106 trykmaskine skulle omlægges, var det nødvendigt at lukke alt udstyr helt ned i et af serverrummene.

Det er en god anledning til at afprøve nødprocedurerne.

Når den eksterne strøm er væk, arbejdes der ved nødbelysning. Der er altid to personer der arbejder sammen i serverrummet og dobbeltchecker hinanden. Især specielle procedurer som nedlukning og opstart af alt udstyret kræver fuld opmærksomhed.
Finn Christensen checker at disk controlleren er slukket. Foroven ses et udsnit af de i alt seks hovedservere, som holder 33 virtuelle produktionsservere kørende. Alt er koblet sammen i et failover system. De virtuelle og de fysiske servere er alle blevet lukket ned først.
Johannes Pump checker at diskhylderne lukker helt ned, både de hurtige SSD og de store arkiv diske. Det er noget af det sidste der skal slukkes, og det første der skal startes op senere. Både nedlukning og opstart bliver gennemført efter faste procedurer.