Trykstart på ‘Gjorslev – en bispeborg på Stevns’

10-04-2018
by courtesy of Slotsforlaget
Redaktør og forfatter Jesper Jørgensen er på besøg for at følge trykningen af bogen ‘Gjorslev – en bispeborg på Stevns’.
Gjorslev Slot er Danmarks største middelalderslot, og det ældste som stadig er beboet. Det blev opført omkring 1396, da Dronning Margrete I var ved magten.
Den rigt illustrerede bog fortæller om Gjorslevs mange ejere: Peder Jensen Lodehat og de øvrige roskildebisper samt den brogede skare af kongelige, adelige, nyrige købmænd og dygtige landmænd, som overtog Gjorslev efter reformationen, afsluttende med Lone Kühlmanns fornøjelige skildring af sin tid som husholdningselev på Gjorslev 1962-63.
Bogen udkommer på Slotsforlaget.
/
Jesper Jørgensen er bogens hovedforfatter. Desuden står han for redaktion og layout, og har taget de fleste af bogens mange farvefotos. Han har gennem 30 år beskæftiget sig indgående med Gjorslev Godsets historie, og har siden 2003 været ‘kustode’ og rundviser på slottet. Her checker han et nytrykt ark.
Jesper Jørgensen ser på matchprint af omslaget sammen med ordrestyrer Hans-Georg Schroeder og grafiker Marianne Kewitz, som har lavet de sidste rettelser før tryk.
Bogens forside.
Nederst et trykark fra bogen.