Ny klokkestabel hos narayana

12-04-2018
Narayana press har opstillet en klokkestabel, som står ved indkørslen på vej til trykkeriet. Klokkestablen med ophæng og installation af klokken er leveret af Dansk Kirkeklokketeknik i Løkken. Klokken er støbt hos Olsen Nauen Klokkestøperi i Tønsberg, Norge, som er det eneste klokkestøberi i Norden.
Klokken vejer 1,15 tons. Taget på stablen er lavet af kobber, og konstruktionen består af 8 x 8 tommer egetømmer.
Klokken har forskellige former for lyd, alt efter måden den bliver brugt på:
Time- og Bedeslag: Denne form for ringning bliver fremkaldt med en såkaldt støbejernshammer, som er anbragt uden for klokken, og bruges til de enkelte slag hver fulde time, samt et antal slag lige før meditationstiderne.
Ringning: Ringning foregår ved, at klokken svinger frem og tilbage, så kneblen, der er ophængt inde i klokken, rammer indersiden under klokkens bevægelser.
På billedet nedenunder til højre ser man nogle fine vandrette linjer på klokkens inderside. Disse er spor efter støberiets regulering eller ‘stemning’ af klokkens lyd, der sker ved at fræse i dens overflade. Dette er en højteknologisk proces, der elektronisk stemmer klokken til at ringe i et bestemt toneleje, i dette tilfælde tonen ‘E’.
Hør klokken her:
Nærbillede af klokken med knebel. Til venstre i billedet hammermekanismen.
De fine linjer på klokkens inderside.
Nattebillede af klokkestabelen.