Eventyrlige akvareller

12-04-2018
by courtesy of Opal
Det svenske bogforlag Opal forbereder udgivelsen af gemmebogen ‘Det var en gång’, hvor man selv kan klistre billeder og andet ind, så både børn og forældre senere kan glæde sig over minderne.
Bogen er illustreret med fantasifulde akvareller af den prisbelønnede svenske illustrator Maj Fagerberg. Her er en lille forsmag på hendes fine gengivelser af planter, børn og fantasivæsener.
Akvarellerne affotograferes med et Phase One iXG 100MP kamera, som kan scanne malerier, akvareller, plakater mm i absolut topkvalitet i både helt små og meget store størrelser. Derefter laves matchprint, som sammenlignes med originalerne.
Maj Fagerbergs finurlige illustrationer kan få smilene frem hos både små og store børn. Her sammenligner scannerfører Amancay Karottki og ordrestyrer Catrine Marcussen originaler og matchprint.