Trykstart med Berit Valentin Eriksen

11-05-2018
courtesy of Jysk Arkæologisk Selskab & Museum Thy
Der var i dag trykstart på bogen ‘Bronze Age Settlement and Land-Use in Thy, Northwest Denmark’ med forskningschef Berit Valentin Eriksen, som er en af bogens tre hovedforfattere. Publikationen har været undervejs i mere end 20 år, og bygger på arkæologiske udgravninger foretaget primært ved Bjerre i Thy. Dette 2-binds værk på 868 sider udgives af Jysk Arkæologisk Selskab sammen med Museum Thy, og på grund af særligt gunstige bevaringsforhold i området og med brug af de seneste arkæologiske metoder har det været muligt at afdække mere end 800 års bronzealderhistorie i nyt videnskabeligt lys. Det var derfor en mærkedag for hele holdet bag værket, da Berit Eriksen på alle forfatternes vegne kunne trykke på startknappen og se det første trykark komme ud af den nye KBA trykmaskine.
Trykker Morten Lindberg fortæller Berit Valentin Eriksen lidt om farvestyring på KBA-trykmaskinen.
Berit Valentin Eriksen fortæller lidt om udgravningen i forbindelse med et af billederne på bogens første ark, mens trykker Morten Lindberg og ordrestyrer Poul Lauritsen ser til. Nedenfor ses et trykark fra bind 2. Foto © Normann Aaboe Nielsen.
Berit Valentin Eriksen sætter KBA’en i gang med at trykke første ark i det store 2-bindsværk. Foto © Normann Aaboe Nielsen.