Trykstart med Inger Tobiasen

11-05-2018
courtesy of Inger Tobiasen
Børnebogstegner og forfatter Inger Tobiasen og hendes mand Ole Kristian Jensen var idag til trykstart på bogen ‘Engang boede jeg i Vesterbyen’. Bogen er tegnet og fortalt af Inger Tobiasen, og indeholder anekdoter og historier fra en opvækst i 50’erne og 60’erne langt ude på landet, dengang der ofte var mange børn i en familie.
Inger Tobiasen er uddannet grafiker og har tidligere arbejdet i reklamebranchen. Hendes smukke og velfortalte bøger henvender sig til børn, både til de helt små og til børn i 5-7 års alderen, og er bl.a. udkommet på Gyldendal, Turbine Forlaget og på hendes eget forlag Fannis Farver.
Øverst godkender Inger Tobiasen og Ole Kristian Jensen et nytrykt ark.
Til venstre ser Inger Tobiasen og Ole Kristian Jensen sammen med ordrestyrer Kirsten Jensen hvordan en belyst og fremkaldt trykplade kommer ud af CTP-maskinen.
Nederst et trykark fra bogen.