Trykstart med fotograf Torben Huss

21-05-2018
courtesy of Torben Huss
Torben Huss var i dag til trykstart på sin bog ‘The Hippie Trail’, som viser fotografier fra et ungdomsliv i København i 1968 samt hans rejser til Tyrkiet, Iran, Afghanistan, Usbekistan, Pakistan og Indien i 60’erne og 70’erne.
Bogen udgives i forbindelse med en særudstilling af samme navn, som kan ses på Davids Samling fra den 8. juni.
Torben Huss’ fotografier indgår også i samlinger på Det Kongelige Bibliotek, Brandts, ARoS, Gentofte Kommunes Kunstbibliotek, Højstrupgård, LO-skolen og Fuglsang Kunstmuseum.
Torben Huss sammenligner det færdige tryk med matchprint, mens trykker Preben Andersen justerer farveføringen.
Foroven ses tre fotos fra bogen, og nederst et trykark. Det er en ung Torben Huss, man ser nederst til venstre.