Trykstart med Vipp

17-07-2018
courtesy of Vipp
Art Director Sille Dalsgaard Petersen fra firmaet Vipp og hendes assistent Maria Hartmann var idag til trykstart på ‘Twenty Homes – One Kitchen’, som viser Vipp’s stilrene køkkendesign i tyve forskellige hjem, fordelt over ni forskellige lande.
Historien om familiefirmaet begyndte, da metaldrejer Holger Nielsen i 1939 lavede en praktisk skraldespand med pedal til sin kones frisørsalon. I dag fremstiller Vipp mange andre designprodukter, alle udviklet med samme fokus på funktionalitet og gode materialer som pedalspanden, der nu kan ses i den permanente designudstilling på Museum of Modern Art i New York.
Bogen trykkes i 5+5 farve (CMYK + Pantone Warm Grey til tekst og baggrunde).
Sille Dalsgaard Petersen og Maria Hartmann godkender de nytrykte ark.