Trykstart med fotograf Per Bak Jensen

17-09-2018
courtesy of Per Bak Jensen
Den 17. september var Per Bak Jensen på besøg for at følge trykningen af sin nye bog, ‘Tavshedens figur’, som indeholder både fotos og digte. Med forfatterens egne ord:
‘Findes der i livet usynlige linjer, som tegner figurer til os, så vi kan se længere end øjet rækker? Dette spørgsmål har jeg altid været optaget af og forsøgt at finde svar på ved hjælp af mine billeder. Denne bog er et forsøg på at indkredse et svar.’
Per Bak Jensen underviste i fotografi på Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1986 til 2009, og bor og arbejder nu på Stevns. Han har udgivet flere fotobøger, og hans værker kan bl.a. ses på Metropolitan Museum of Art i New York, Bibliothéque Nationale i Paris, Skive Kunstmuseum og Louisiana i Humlebæk.
Per Bak Jensen deltager meget aktivt i trykprocessen. Her diskuterer han farveføringen med trykker Tom Pedersen (til venstre). Nedenfor ses to af af bogens billeder.
Så er de sidste småjusteringer på plads, og arket kan trykkes.