Trykstart med Louisiana Museum of Modern Art

10-10-2018
courtesy of Louisiana
Den 10.-11. oktober var redaktør Lærke Rydal Jørgensen til trykstart på ‘Louisiana Magasin nr. 49’. Magasinet udkommer to gange årligt.
Louisiana ligger i Humlebæk, og er et af Danmarks mest besøgte museer. I forbindelse med de skiftende udstillinger af international kunst fremstilles særkataloger, bøger og hæfter, og foruden Louisiana Magasin udgives også serierne Louisiana Library og Louisiana Revy. Hermed er Louisiana også et af Danmarks største kunstforlag.
Til højre ses Lærke Rydal Jørgensen sammen med trykker Lars Thyssen under trykningen af omslaget. Nedenfor ses et trykark fra magasinet.