Forår i drivhusene

29-03-2018
I 30 år har gartneriet takket være gode drivhusfaciliteter leveret friske grøntsager til køkkenet året rundt.
Drivhusene med et samlet areal på 6.000 kvadratmeter er kernen i gartneriet, der også tæller frilandsgrøntsager og frugtavl til eget brug.
Der dyrkes uden kunstgødning, sprøjtes kun med biologiske midler og gødes med egen økologisk ko-kompost.
En mindre del af drivhuset holdes opvarmet året rundt. Allerede i december sås de første planter til den kommende sæson, og her overvintrer også forskellige krukkeplanter, samtidig med at der dyrkes champignons mm.
Til højre ses nogle af de overvintrende krukkeplanter, og i forgrunden et citrontræ.
Citronerne blomstrer nu.
På rullebordene opformeres planter.
Her nogle kasser med løgplanter, som senere bliver plantet ud.
Aloe Vera planter står beskyttet for solen, og kvitterer med frodig vækst.
Gartner Brigitte Thueland høster hvide ræddiker.
Salat, masser af salat af forskellige typer og farver. Bagved ses et par bede med tomatplanter.
Tomatblomster skal bestøves for at udvikle frugter. Det sørger en koloni af humlebier for. Den åbne blomst til venstre er bestøvet, det afslører den mørkere farve nederst på blomstermidten.
Nyplantet sweet potato, som kun har formen til fælles med kartofler. Den er en slyngplante, der uden opbinding dækker en lille kvadratmeter jord i løbet af sommeren.
Agurkeplanter med blomst. Så varer det ikke længe inden der er friske agurker.
Klik på billedet for at se drivhusene fra luften.