Trykstart med fotografen Tom Groves
Trykkstart med fotografen Tom Groves
Druckabnahme mit Fotograf Tom Groves
Printing Start-Up with the photographer Tom Groves

26-07-2019
courtesy of Tom Groves
Tom Groves godkender et trykark i forhold til matchprint.
Fotografen Tom Groves har netop været på besøg et par dage for at checke trykningen af to bøger, og for at forberede fotos og konverteringer til to kommende udgivelser. Fotodokumentarbøgerne udgives af the Martin Parr Foundation og RRB Photobooks fra Bristol. Billederne er indscannet, retoucheret og bearbejdet af Tom Groves i samarbejde med Louis Little fra the Martin Parr Foundation.
‘The End of Industry’. Et udvalg af den engelske fotograf John Myers’ billeder fra ‘The Black Country’, en del af England som er kendt for den industrielle revolution og dens metalindustri. Billederne blev taget i sort/hvid på 5x4 negativer i perioden 1981-1988, og udgør afslutningen på en trilogi som er udkommet i løbet af de sidste tre år. Narayana Press har leveret farvekurver og separationsprofiler til det specielle papir, GardaPat Kiara, så billederne kunne konverteres til CMYK. Det gør, at de stadig fremstår som sort/hvid, men med større dybde.
‘Tony Ray-Jones’. Et udvalg af gamle og nyopdagede billeder af den engelske fotograf Tony Ray-Jones. Billederne viser de forskellige klasser og livet ved stranden i England i årene 1966-68, med introduktion af Martin Parr og en biografi af Liz Jobey. Narayana Press har konverteret billederne fra RGB til duplex med en duotonekurve, så de svarer til Louis og Toms referenceprint. Bogen trykkes i en engelsk og en fransk udgave, med sprogskifte via versionering.
Herunder ses et eksempel på opbygningen af et duplex billede, som det vises i InDesigns Separations Preview:
1. Pantone farve, for eksempel 404 C.
2. Sort farve.
3. Det færdige resultat.
Check af matchprint i scannerafdelingen.
Tom Groves og scannerfører Flemming Haxholdt finjusterer separationerne til en kommende bog af den tjekkisk-fødte fotograf Markéta Luskačová, ‘By The Sea: Photographs from the North East 1976-1981’.