Trykstart på Louisiana Revy om Pipilotti Rist
15-01-2019
courtesy of Louisiana
Den 14.-15. januar var redaktør Lærke Rydal Jørgensen og grafisk designer Claus Due til trykstart på ‘Pipilotti Rist – Åbn min lysning’ i serien Louisiana Revy. Kataloget udgives af Louisiana Museum of Modern Art i forbindelse med museets store forårsudstilling af samme navn, som åbner den 1. marts 2019.
Den schweiziske kunstner Pipilotti Rist er internationalt kendt for sin udforskning af sansning og levende billeder, og for sin anarkistiske og fritænkende brug af forskellige videoteknologier. En række af disse videoer kan opleves via augmented reality: En gratis app genkender billederne og sætter videoerne i gang.
Der trykkes først en dansk og siden en engelsk version, med hhv. soft- og hardcover og udstansning på forsiden (se billede nederst).
Bogen trykkes på det ukriderede papir ‘Scandia Smooth White’, som gengiver farver og kontrast med næsten samme styrke som et krideret papir.
Lærke Rydal laver et sidste check inden trykstart.
Claus Due viser Michael Bülow, hvordan farver og kontrast skal være i et af billederne, for at udtrykket bliver nøjagtigt som kunstneren ønsker det.
Redaktør Lærke Rydal Jørgensen og grafisk designer Claus Due sammenligner trykark og matchprint.
Et trykark ligger klar til godkendelse.
Lærke Rydal med et trykark.