Trykstart med Elisabeth Toubro
23-11-2018
courtesy of Aarhus Universitetsforlag
Den 23. november var kunstneren Elisabeth Toubro sammen med redaktør Cecilie Harrits og grafiker Anni Vestergaard til trykstart på ‘TO BE OR NOT’. Bogen præsenterer billedhuggeren Elisabeth Toubros verden og værker, ikke mindst nogle større skulpturer i det offentlige rum, og hendes performance som ‘Vandringskvinden’. Kunsthistorikerne Rune Gade, Lise Skytte Jakobsen og Line Marie Bruun Jespersen har skrevet teksten, der også indeholder uddrag af kunstnerens skitse- og dagbøger.
Forud for trykningen har narayana lavet billedbehandling, bl.a. for at justere farverne til de tre forskellige papirtyper, som bogen trykkes på: Cyclus Offset, Munken Print White og Luxomagic.
Bogen udkommer på Aarhus Universitetsforlag i januar 2019.
Nedenfor ses tre opslag fra bogen.
Her ses et glimt fra trykningen, hvor Anni Vestergaard, Elisabeth Toubro og Cecilie Harrits vurderer et nytrykt, falset ark.