Narayanas landbrug

Landbrugets historie

Ejendommen “Kalvsøgård” blev købt i 1967 og udgør sammen med en naboejendom de oprindelige fysiske rammer. De første år var aktiviteterne koncentreret om renovering og ombygning af bygningerne. Landbrugsaktiviteterne bar præg af eksperimenter, da ingen af beboerne havde jordbrugserfaring.

I 1972 forsøgte man at etablere en malkekvægbesætning på 60 køer for ad den vej at skabe et økonomisk grundlag. Dette projekt måtte opgives i 1972, og i stedet fandt beboerne arbejde på industrivirksomheder og planteskoler på egnen.

Landbrugsdriften blev centreret om produktion af fødevarer dyrket uden pesticider og kunstgødning. Der blev opretholdt en besætning på 6-8 jerseykøer for at dække behovet for mælk og mælkeprodukter. Køerne var opstaldet i de oprindelige gammeldags staldbygninger og blev håndmalket.

I 1977 blev det muligt at opføre nye moderne avls- og staldbygninger med plads til 16 jerseykøer med opdræt. Der blev investeret i staldanlæg med rørmalkning, kornbehandling med eget renseri, lade, ensileringssiloer samt maskinhus. Byggeriet blev opført af beboere med og uden håndværksuddannelse og med erfaring fra andre byggeprojekter. Samtidig blev der investeret i en moderne maskinpark.

Idégrundlag og forsknings- og pilotprojekter

Inden for landbruget har idégrundlaget altid været at dyrke jorden uden brug af kunstgødning og pesticider for at blive selvforsynende med økologiske fødevarer af højeste kvalitet, samt udvikle en driftsform, som bevarer jordens frugtbarhed og belaster miljøet mindst muligt.

1983-1987 deltog Narayanas 16 jerseykøer som eneste økologiske besætning i et forskningsprojekt etableret af KFK (Korn & Foderstof Kompagniet). Projektet sammenlignede resultaterne i forskellige malkekvægbesætninger.

Resultaterne fra KFK’s projekt dannede en del af grundlaget for de omfattende og banebrydende økologiske forskningsprojekter, som startede inden for det statslige forskningsmiljø efter Økologilovens ikrafttræden i 1987. Denne lov var den første i verden, hvorefter økologiske jordbrug og tilknyttede projekter kunne fremmes direkte med statsmidler.

Forskning ved Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum

I forskningsprojektet “Økologiske Jordbrugssystemer” 1988-1993, støttet af Landbrugsministeriet, deltog Narayanas økologiske jordbrug og jerseykøerne sammen med 17 andre økologiske kvægbrug. Det var et projekt under Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum, og det blev et internationalt gennembrud for den danske økologiske forskning.

For første gang blev det videnskabeligt påvist, at der er betydelige miljøfordele ved de økologiske mælkeproduktionssystemer kontra de konventionelle. For eksempel var kvælstofoverskuddet, og dermed risikoen for kvælstofudvaskning, i gennemsnit 50% større på tilsvarende konventionelle kvægbrug.

Den såkaldte “systemforskning”, som blev udviklet i nævnte projekt, har været banebrydende inden for landbrugsforskningen. Hvor man før i tiden kun forskede i specialiserede enkeltområder inden for jordbrug og dyrehold, forsker man idag i stor udstrækning i helheds- og produktionssystemer. Yderligere medførte samarbejdet med Statens Husdyrbrugsforsøg en generel forbedring af driftsresultaterne på mange af de medvirkende økologiske jordbrug.

I 1988 kunne Narayanas økologiske mælkeproduktion leveres til landets første økologiske konsummælksmejeri, Naturmælk a.m.b.a. Herved blev det for første gang muligt at afregne den økologiske mælk til en merpris, som i nogen grad kunne kompensere for de højere omkostninger ved den økologiske driftsform. I starten kom mælken fra 5 mindre, økologiske ejendomme i Midtjylland, og mejeriet lå i Haderslev. Ret hurtigt kom større sønderjyske ejendomme med, og i dag har Sønderjylland den største koncentration af økologiske mælkeproducenter i Danmark.

Mejeriprojektet blev støttet af Landbrugsministeriet som et pilot- og udviklingsprojekt, og det fik stor betydning for udviklingen af den økologiske konsummælksproduktion i Danmark, som i dag er verdens største. I 1988 var der ca. 10 økologiske mælkeproducenter og det var vanskeligt at samle 1 mio. liter økologisk mælk sammen om året, i 1995 var der 146 producenter med en årlig mælkemængde på 47 mio. liter, og i 2004 er der 550 mælkeproducenter med en årlig mælkemængde på 411 mio. liter. I dag er over 25% af det totale danske konsummælkssalg økologisk mælk.

Sædskiftet

Takket være vekselvirkningen mellem de mange forskellige forsøg og forskningsprojekter, og de praktiske erfaringer i det økologiske jordbrug, har landbruget gennem årene udviklet en enkel og harmonisk driftsform. Sædskiftet er enkelt med korn og foderafgrøder, samt en stor andel kløvergræs og lucerne, som sikrer bevarelsen af jordens frugtbarhed. Kløvergræs er en af de få afgrøder som forøger jordens humusindhold, når markerne ligger i flere år, som det er praksis her.

Samtidig er bortførslen af hovednæringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium minimeret, fordi hovedparten af afgrøderne bruges til foder i besætningen. Kløvergræsmarkerne samler så meget kvælstof fra luften via kvælstofsamlende bakterier, at behovet i stort omfang er dækket for den efterfølgende kornafgrøde, og den naturligt forekommende fosfor i jorden bliver mere tilgængelig for planterne via det store antal mykorrhiza svampe, som findes i økologisk dyrket jord.

Kalium findes normalt i så store mængder i jorden, at tilførsel er unødvendig i økologisk dyrket jord af god bonitet, hvor den biologiske aktivitet ikke er forstyrret eller ødelagt af sprøjtning med pesticider og syntetisk gødning. Forbruget af mikronæringsstoffer er ikke ret stort, og stofferne recirkuleres i stor udstrækning til jorden via den komposterede staldgødning.

Aktuel status

Tilkøb af jord gjorde i 1998 Narayana selvforsynende med foder til malkekvæget. Samtidig blev det muligt at bytte med 3 naboer, som havde marker beliggende indenfor aronderingen. Så nu ligger hovedparten af markerne samlet. Dette er en stor fordel, når køerne skal til og fra afgræsningsmarkerne i sommerhalvåret, og for transport til og fra markerne.

Kløvergræs høstes også til vinterfoder som ensilage eller hø. Byg og ærter dyrkes i blanding, som høstes modent og valses til kraftfoder til køerne.

Hveden og rugen fra kornmarkerne forarbejdes til frisk mel, som bruges i de forskellige brødtyper fra bageriet. Jerseykøerne leverer daglig frisk mælk og mælkeprodukter af højeste kvalitet. På årsbasis bliver det til ca. 20.000 liter, næsten 1/3 af den totale produktion. Fra gartneriet kommer de mange forskellige grøntsager, som er hovedbestanddelen i den vegetariske kost. Således har Narayana nu opnået en meget høj grad af selvforsyning med økologiske fødevarer.