‘I Am My Own Landscape’
04-01-2018
courtesy of Forlaget Bjerggaard
Den 4. januar tryktes en kunstbog med akvareller og blyantstegninger af den tyske kunstner Janaina Tschäpe, på Munken Kristall Rough i 400 nummererede eksemplarer.
Akvarelfarver er sarte og samtidig intense, og det er altid en udfordring at gengive dem på tryk. Originalerne blev først affotograferet med Narayana’s Phase One iXG 100 Mp kamera, og derefter korrigeret og konverteret med en farveprofil lavet til det specielle papir sammen med bogens grafiker Michael Jensen.
Herved kunne akvarelpapirets gullige tone genskabes på det meget hvide, ubestrøgne oplagspapir.
Bogen udgives af Forlaget Bjerggaard, og udkommer 23. januar.
Matchprint af akvarellerne sammenlignes med det færdige tryk.
Michael Jensen, der har været grafisk tilrettelægger på bogen.
Nedenfor ses et glimt fra trykningen. Det er trykker Tom Pedersen til venstre, og ordrestyrer Poul Lauritsen til højre.