Kære alle på Narayana Press.
Tak fordi jeg fik den opgave at udføre en udsmykning til jeres smukke sted.
Da jeg sad i rummet – i februar – og i ro betragtede den hvidkalkede mur i nogle timer,
drømte jeg om himmel og jord, om stilhed og erindring, om Himalayas bjerge, om landskabet som rejser sig fra det flade Gyllingnæs og mødes i drømmens stof mellem forgrund og baggrund.
Om ophobninger af levet liv – der holdes tilbage af et stof – et slør – eller drømmens stof, som det slør der lægger sig over virkeligheden, der forvandler virkelighed; drømmens rum som en overbelyst, som en overeksponeret erindring – heraf de lyse farver.
Øjets linse justeres når man betragter malerierne lidt tid, formerne træder frem og hvidheden, når lyset falder på det, eller når mørket sænker sig.
Et maleri hvor jeg har afsøgt rummet for en “stille intensitet” – på stedet – hvor bevægelsen er modsat exponentiel i forhold til farverne: jo tungere baggrund, jo flere ophobninger, jo mere søger jeg koloristisk at lette maleriet
og samtidig bevare bevægelsen i kompositionen. Som en slags efter-bevægelse.
Maleriets baggrund var et første maleri, der som en slags lærredets hud aftørres, så den på palimpsestagtig vis efterlader sporene af de første heftige penselstrøg.
Over denne baggrund sænker sig eller opstiger et slør, der tager form og bliver som et slags billede oven på et andet billede – som drøm og virkelighed flettes sammen – i en overflod af linjer, en tæthed, som i mit “arkemotiv”: krattet/ grid’et.
Denne linjeoverflod er inspireret af pastellens mange linjer i et impressionistisk udtryk og freskoens tørhed.
Jeg har søgt at skabe et maleri på muren der går indad, som den intense stilhed, åndfuldhed og dedikation til stoffet, i dets konkrete og abstrakte betydning, farverne i alle deres mest over- og underspillede nuancer – som jeg oplever på stedet.
Monumentalitet og detaljer skulle følges ad, fordi vi er fysisk tæt på malerierne i rummet. Tæt på og langt fra. Som det ene og det andet skulle motiverne mødes i dobbeltmaleriet. Som en bølgen i stoffet.
Der åbner sig og lukker sig om baggrundens første formation. En hvidhedskomposition, hvor “forhænget” er løst, brudt, mere åbent og gennemsigtigt som et slør man kan se igennem.
Notater skrevet i atelieret den 6. Oktober, 2017.
