Maleriet. Det skulle ikke være for blåt, ikke for hektisk, ikke for figurativt, ikke for larmende – og så dog alligevel. Det skulle være blåt uden at være blåt, gråt uden at være gråt, hvile på fladen og dog svæve. Jeg søgte et billede og var ved at opgive på et tidspunkt i processen. Indtil billedet kom til syne og jeg kunne slippe det.

Klik her for at se tilblivelsen af maleriet

Maleriet kan ses som et landskab. En undersøgelse af erindringens struktur med et blåt skumringslys som metafor for erindringens mørke. Og samtidig kan det henvise til et stilllebens betydningsområde. En genstand, noget genkendeligt, et krøllet stykke stof, der kommer til syne, hvor folderne indkapsler glemsel og erindring. Den ene fold dækker og skygger for den anden, for så at føre blikket henimod en ny indfoldethed.