Året rundt i biafdelingen

Når foråret nærmer sig bliver bierne aktive.

De har siddet tæt i klynge i bistadet hele vinteren, og begynder året med at rydde op.

Der bliver gjort rent, og døde bier bliver smidt ud. Først lige udenfor, men snart bliver de fløjet langt væk fra stadet.

Blomsternes pollen og nektar er biernes føde, og der skal arbejdes hårdt for at få nok til den nye yngel.

Tidligt om foråret er det først og fremmest pollen det gælder. Pollen er proteiner til de små bi-larver. Her er det en blomstrende pil der får besøg.

Pollen samles i “bukser” på biernes bagben og flyves hjem til familien. Her ses tydeligt de gule “bukser” fyldt med pilepollen.

Hver blomst har sin pollenfarve. De hvide “bukser” på biens bagben herover er pollen fra hestehov, der blomstrer meget tidligt. Et bisamfund bruger 20-25 kg pollen om året. Det kræver omkring 3.000.000 sådanne indsamlingsture.

Dronningen, her med rød plet, lægger op til 2.000 æg om dagen. Så der bliver hurtigt mange munde at mætte. En dronning kan præstere 500.000 æg i sin levetid.

Bierne bliver tiltrukket af blomsternes dufte, farver og nektar. Biernes lugtesans sidder i deres følehorn i form af porer. Arbejderbier har 9.000.000 porer, og droner 45.000.000. Til at se med har hver bi 10.000 enkeltøjne.

Blomsternektaren er næsten rent sukkervand. For at fylde maven én gang skal bien besøge mindst 85 æbleblomster, eller mange flere, hvis der har været andre bier i forvejen.

Når der er mange blomster at trække på fyldes bistaderne hurtigt med honning.

Når honningen er klar, forsegler bierne cellerne med hvide vokslåg.

Lågene lukkes helt til, når honningen er tør nok.

Her er bifolket ved at lægge sidste “hånd” på en tavle.

Efterhånden som bierne fylder kasserne op med honning sættes nye ovenpå. Man ser tydeligt forskellen på familiernes evne til at samle ind.

Når honningen er hentet ind fra bistaderne bliver den slynget. Men først skal alle redskaber spules og vaskes en ekstra gang.

Og skoldes.

Tavlerne skal være over 2/3 forseglede, ellers er honningen ikke langtidsholdbar. Tavlen herover er 100 % forseglet.

Vokslågene skrabes af med et specielt værktøj, før tavlerne slynges.

Tavlerne sættes i slyngen. Først slynges honningen ud af den ene side, hvorefter tavlerne vendes automatisk, og honningen slynges ud af den anden side.

Honningen tappes ud i bunden af slyngen.

Derefter hældes den op i grovsien.

Og til sidst i finsien.

Honningen bliver tappet på glas.

Derefter sættes etiketter på og glassene pakkes i kasser.

Forårshonningen indeholder meget raps og er lys. Den sene slyngning giver en mørkere honning, som stammer fra hvidkløver og vilde blomster.

Etiketten fortæller, hvor honningen er produceret. Honningen fra Narayana Press/ N.U. Yoga Ashrama stammer fra naturen på Gyllingnæs og Ashramaens egne marker og hegn, og er derfor overvejende økologisk.

Indvintringen af bierne begynder allerede i juli måned med at flytte alle gamle mørke bitavler op fra yngellejet i bunden af stadet til honningmagasinet ovenover, og give nye tavler i stedet. På den måde får bierne rene tavler at sidde på om vinteren. Senere i august og september fodres bierne med ca. 20 kg sukker til hver familie. Nu kan de klare sig helt frem til foråret. Når det er koldt samler de sig i en tæt klynge i bistadet ( øverst i billedet ).

Et kig til nogle af Ashramaens bistader. Snart nærmer efteråret sig, hvor bierne passer sig selv til april måned næste år.