ISO 14001 lægger rammer for styring af alle miljømæssige forhold ved produktionen og for planlægning af forbedringer. Certificeringen betyder også at miljøarbejdet bliver auditeret.
Samarbejde om klima og miljø – der føres dialog med samarbejdspartnere om miljøvenlig efterbehandling, transport mm.
Energiforbrug – der arbejdes løbende på at nedbringe energiforbruget.
Affaldssortering – Narayana Press har sin egen miljøstation og holder mængden af blandet affald til forbrænding på et minimum (1%)
Nedbringelse af papirspild – alt papir, der ikke indgår i tryksagen, fx papir, der bruges til indkøring, genbruges til indkøring. Derefter leveres det til genbrug.
Miljøvenlig kemi – der holdes hele tiden øje med om der er nye og mere miljøvenlige produkter på markedet og leverandører opfordres til at udvikle dem.